3672 6580

Bilsælger søges

Bilmægler søges:
Vi ønsker at styrke vores salgsafdeling med en ny kollega, som enten kender, eller har lyst til at lære bilbranchen at kende. Vi forestiller os, at du er minimum 22 år gammel, og generalt glad for biler.
Vi forestiller os du starter som juniorsælger og er klar til at give dig den nædvendige oplæring.
Om os:
Sjællands Automægler er Sjællands største automægler, og er en større brugtbilforretning med ca. 100 brugte biler til salg på adressen. Vores team består idag af 10 dygtige kollegaer, som på hver sin måde er med til at udvikle vores forretning. Vi er en af landets største inden for autoformidling, og driver endvidere et moderne autoværksted, som vi også ønsker at styrke og udvidde i årene fremover. Vores mål er at være en af Sjællands hyggeligste, men også mest interessante bilforretninger, både over for vores kunder, men også for vores medarbejdere, som altid har stor indflydelse på vores fortsatte udvikling. Du kommer til at arbejde meget selvstændigt og kan grundlæggende selv forme din dag.

Vi søger:
En resultat orienteret bilmægler (M/K) med mod på nye udfordringer. Du er enten sælger idag eller sidder i en stilling hvor du er vant til at tale med kunder på daglig basis. Så kundeservice, og det at kunne levere stærke kundeoplevelser er helt naturligt for dig. Du behøver ikke nødvendigvis at have indgående kendskab til bilsalg, da vi i så fald vil sikre dig en grundig oplæring, hvilket vi har gode erfaringer med. Men i så fald forventer vi, at du har et godt kendskab til biler og modeller som minimum, og gerne med teknisk indsigt. Vi forventer, at du har en vis erhvervserfaring med dig i bagagen fra dine tidligere jobs, som også kan være fra markedsføring, telemarketing eller IT siden, som du herfra kan bruge aktivt i din egen medvirken til, at udvikle Sjællands Automægler under din oplæring.

Arbejdsområder:
Som bilmægler vil dit primære forretningsområde bestå i at skaffe salgsbiler til vores salgsafdeling, og medvirke til at vores mæglerkoncept er under konstant udvikling. Hertil kommer så, at du skal medvirke til at salgsafdelingen præsenterer sig flot, således at de kunder som du bl.a. selv skal betjene, de føler sig godt tilpas. Andre opgaver vil være fotografering af biler, vurderinger, indkøb, finansiering, leasing, samt hjælpe til med at udpege interessante erhvervskunder til vores forretning
De områder der kræver ekstra oplæring får du naturligvis fra dine hjælpsomme kollegaer, men også fra eksterne konsulenter fra bl.a Santander, som vil styrke din indsigt på det finansielle marked.

Har du kendskab til bilsalg i forvejen, så kræver jobbet ikke den store beskrivelse her, da du allerede er bekendt med alle de funktioner og opgaver der ligger i en salgsafdeling, med undtagelse af mæglerkonceptet, som du vil blive trænet grundigt op i.
Om dig:
Vi forventer du har et fornuftigt netværk og/eller har interesse i, at indgå i netværksgrupper for derigennem, at udbrede kendskabet til Sjællands Automægler og samtidig udvikle dit eget netværk.
Du er vant til at håndtere IT på brugerniveau og måske endda lidt mere end dette, og så er du vant til de sociale medier, som du ser muligheder i over for Sjællands Automægler.
Som person er du udadvendt, serviceminded og vellidt blandt andre. Og så er du en rigtig teamplayer, hvilket har stor betydning i vores valg af kandidat, da vi ofte arbejder på tværs af vores afdelinger og altid søger, at styrke vores interne sammenhold.
Du er idérig og evner at 'tænke ud af boksen', hvilket vi vil værdsætte i vores bestræbelser på konstant, at udvikle vores forretning. Dertil kommer, at du er flittig, ansvarlig, loyal og yderst mødestabil.
Som sælger er du naturligvis i besiddelse af et godt og sundt 'købmandskab' med flair for salg og mennesker, og vant til at se muligheder fremfor begrænsninger.

Vi forventer du har det fint med at tage ansvar, da du bliver ansvarlig for flere forretningsområder, hvilket naturligvis er med afsæt i dine egne ønsker og forretningens behov.

Sidst men ikke mindst, så er du motiveret for at skabe dig en ny spændende arbejdsplads, som qua dine resultater vil kvittere med et godt arbejdsmiljø, dygtige og rare kollegaer i frit og uformelt arbejdsmiljø, hvor der imellem arbejdsopgaverne også er plads til 'hygge' og socialt samvær... :o)


Arbejdstider og løn:
Mandag-fredag fra 9.00-17.30 samt hver 4 lørdag og hver 2 søndag, med en efterfølgende ugentlig fridag.
Løn og vilkår efter kvalifikationer, men der vil være tale om en fast løn og provisions ordning, som både er individuel, men også baseret på det samlede antal biler salgsafdelingen genererer.
Ansøgningsfrist
Den 20. oktober hvorefter vi indkalder til samtaler og håber vores nye kollega kan tiltræde d. 1 december 2018, men venter gerne på den rette kandidat.
Såfremt du mener du skal være vores nye kollega, så glæder vi os til at høre fra dig - uanset din baggrund og behandler naturligvis alle ansøgninger med fuld diskretion.
Du er også velkommen til at kontakte indehaver Flemming Thostrup såfremt du har behov for yderligere oplysninger. Ellers glæder resten af teamet sig til at byde dig velkommen om bord hos Sjællands Automægler.

Flemming Thostrup
Tlf. 30326580
flemming@autom.dk