Tlf: 36 72 65 80

Vojensvej 31-39, 2610 Rødovre

VI SØGER NYE KOLLEGER TIL BÅDE VÆRKSTEDET OG SALGSAFDELINGEN:
Se opslagene her.

 

Automekaniker søges

Automekaniker søges til Danmarks ’måske’ hyggeligste værksted

Vil du med på holdet hos Sjællands Automægler i Rødovre?
Vi søger en ny kollega til vores autoværksted, som servicerer og reparerer både person- og varebiler på alle bilmærker. Vores profil er meget kundeorienteret, vores mekanikere er i daglig kundekontakt, og vi gør hver dag hvad vi kan for at efterleve vores slogan som ”Danmarks ’måske’ hyggeligste værksted”.

Vi vægter en god, personlig dialog med kunderne højt, og har tiltro til at vores kvalitetsarbejde og -service taler for sig selv.

Vi leder efter dig, der vil være med til at styrke og vækste vores værksted i årene frem, og som ønsker at arbejde i et uformelt bilhus, hvor du selv får rig mulighed for at præge værkstedets og ikke mindst din egen udvikling i et uhøjtideligt arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor vi løfter i flok.

Bliv en del af branchens stærkeste hold
Du kan se frem til en hverdag sammen med 6 engagerede og dygtige mekanikere og lærlinge på værkstedet, en værkfører, 5 friske kollegaer i salgsafdelingen/administrationen, samt Danmarks måske bedste klargøringsmand, og alle arbejder aktivt mod at skubbe Sjællands Automægler fremad mod nye mål – og vi vil gerne have dig med på holdet.

Vores team bygger på sammenhold, hjælpsomhed, og ikke mindst et stærkt, socialt fællesskab med god stemning og sociale arrangementer både i og udenfor arbejdstiden.

Om dig:

  • Du er uddannet automekaniker, kan arbejde selvstændigt og derfor udføre alle former for gængse værkstedsreparationer
  • Det er en klar fordel, hvis du er vant til elektronisk fejlsøgning. Har du ikke teknikker-uddannelsen, men ønsker den, er vi indstillet på at investere i uddannelsen til den rette person
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring i reparationer af varebiler
  • Du er ikke bange for kundekontakt, men ser derimod dig selv som rådgiver, når du taler med de kunder, du reparerer bil for
  • Du er en ambitiøs holdspiller, der er frisk på at blive en del af vores team.
  • Du er IT-kyndig. I hverdagen vil du arbejde i FTZ’s værkstedsprogram, hvorfra du kommer til at udfærdige dine daglige værkstedsfakturaer. Hvis du ikke allerede kender programmet, vil du naturligvis blive lært op i det

Er du vores nye kollega?
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så kør fingrene over tasterne og send din ansøgning og CV til indehaver Flemming Thostrup på flemming@autom.dk allerede i dag og senest den 27. marts 2024. Vi har travlt, så opstart er hurtigst muligt, men vi venter gerne på, at den rette kollega dukker op.

Lidt mere om os
Vi er Sjællands største Automægler, som udover bilsalg, servicerer vores mange private og erhvervskunder på vores værksted. Sjællands Automægler blev stiftet i 2005, og i 2014 flyttede vi til vores nuværende lokaler i Rødovre, som i dag inkluderer et tidssvarende værksted med 7 lifte, eget klargøringscenter og en salgsafdeling med op til små 100 brugte biler til salg. Vi er 13 ansatte, som alle har travlt og aktivt arbejder mod vores ambition om fortsat at være Danmarks ’måske’ hyggeligste værksted, og ikke mindst bevare vores position som Sjællands største Automægler.


Læs mere om vores salgs-/mæglerkoncept og om Sjællands Automægler her.