Tlf: 36 72 65 80

Vojensvej 31-39, 2610 Rødovre

Vi søger en automekaniker til Danmarks ”måske” hyggeligste værksted.

Læs mere her.

Hvad er erhvervsleasing?

Flexleasing er en af de mest almindelige former for erhvervsleasing af premium personbiler (klassen over VW Passat, Audi A4 m.m.).
Bilerne er typisk 3 år gamle og hjemtages fra udlandet med et højere udstyrsniveau end de dansk-fødte biler.

2 store fordele ved at vælge erhvervsleasing

Gunstig beskatning af fri bil

Bliver du i forvejen beskattet af fri bil, kan der være en fordel i erhvervsleasing af en brugt bil. Beskatningen for biler, der er ældre end tre år, bliver beregnet ud fra handelsværdien og ikke nyprisen, og der kan derfor være mange penge at spare.

Fri kilometer

Kører du mange kilometer i firmabilen, er flexleasing fordelagtigt, da der ingen kilometerbegrænsning er på vores leasingaftaler.

Derudover får man alle fordelene ved flexleasing med. Dette inkluderer blandt andet lavere nedskrivning af afgiftsfri bil, lavere kapitalbinding og lavere risiko ved gensalg.

Hvordan beregnes beskatningsgrundlaget?

Beskatningsgrundlaget er individuelt på hver bil, og beregnes forskelligt alt efter bilens alder.

  • Er bilen indregistreret for under tre år siden, beregnes beskatningen ud fra nyprisen og ekstraudstyr. For at udregne dette, tager man udgangspunkt i prisen på den fabriksnye bil samt bilens ekstraudstyr
  • Er bilen indregistreret for mere end tre år siden, beregnes beskatningen ud fra handelsværdien samt bilens anskaffelsesværdi.

Ved erhvervsleasing af biler ældre end tre år har lignede udbudte modeller, f.eks. på bilbasen.dk, derfor betydning for, hvad din beskatning bliver, da det typisk er ud fra disse salgspriser handelsværdien fastsættes. Dette betyder, at beskatningen er forskellig alt afhængigt af de aktuelle markedsforhold, når leasingaftalen indgås.