VI SØGER LIGE NU EN BILSÆLGER/-MÆGLER! 🚗🤩 ER DET DIG? 😊
Læs om stillingen her👈🏻
Nogle af tilkørselsvejene til Vojensvej er lukkede grundet vejarbejde, men klik nedenfor og se, hvordan du nemmest kommer hen til os i bil.
Vojensvej 31-39, 2610 R�dovre
Når man kigger på biler, er det primært afskrivningen, som er den dyreste faktor. Derfor er flexleasing attraktiv, fordi man kun afskriver på bilens kostpris uden moms og afgift, da man ”låner” afgiften i perioden. Når man køber en bil, laver man typisk en finansiering, hvor der generelt er en højere udbetaling, samt likviditetsbinding på en finansiering. Typisk vil der også være en længere bindingsperiode.
Når du leaser en bil er du ikke den reelle ejer, som du vil være hvis du køber bilen. I princippet langtidslejer du bilen hos leasingselskabet. Du sørger som leasingtager selv for den løbende vedligeholdelse, præcis som når du køber en bil.
Man kan lease en bil med ned til kr. 0,- i førstegangsydelse. Det handler om, at du som leasingtager skal betale den samlede økonomiske totalomkostning, der er i leasingperioden. Det vil sige, at jo mere du lægger i førstegangsydelse, jo mindre vil din månedlige ydelse være.
Leasingselskabet laver en kreditvurdering på samme vis, som en bank vil gøre det, hvis du skal låne penge til en bil, og ud fra denne vurderer de, hvordan den økonomiske totalomkostning i leasingperioden kan fordeles ud fra din indkomst/formue.
Når du laver en operationel flexleasing-aftale, tilbageleverer du bilen til leasingselskabet efter endt leasingperiode. Ved tilbageleveringen kontrolleres bilen for eventuelle skader og overkørte kilometer, og der laves en slutafregning.
Når du laver en finansiel flexleasing-aftale indestår du for leasingbilens restværdi ved endt leasing. Det betyder, at du som leasingtager skal anvise bilen til en anden ved endt leasingperiode, og vi hjælper dig også meget gerne i den proces.
Vi tilbyder primært finansiel flexleasing-aftaler. På nogle biler kan det dog lade sig gøre at lave en operationel flexleasing-aftale efter aftale. Kontakt vores leasingafdeling, hvis du vil høre om dine muligheder for en operationel flexleasing-aftale.
Vi bruger priserne på det tyske marked til at sætte restværdien ud fra. Vi finder tilsvarende biler på det tyske marked, der dog er en årgang ældre samt med et tilsvarende højere kilometertal, og ud fra dette fastsætter vi restværdien.
Når man laver en flexleasing-aftale ”låner” du afgiften af staten, som betales pr. mdr. Alt efter hvor gammel bilen er, betaler du en %-sats af afgiften.
Herudover betaler du dagstaksten 2,1%-2,4% af restafgiften til staten.
Splitleasing betyder, at omkostningerne på bilen bliver delt mellem din erhvervsmæssige kørsel og din private kørsel.
Hovedreglen for splitleasing er, at du som minimum skal køre 60% erhvervskørsel i leasingperioden før det er rentabelt for dig. Du deler alle omkostninger op i den procentfordeling der køres i, og slipper for beskatningen for den del, du bruger bilen til erhvervskørsel. Du kan stadig få kørselsfradrag for strækningen mellem dig hjem og din arbejdsadresse.
Det er oplagt for dig som leasingtager at køre på en sæsonleasing-kontrakt, når du IKKE bruger bilen hele året. Det betyder at du KUN betaler afgift for de måneder, som bilen bliver brugt aktivt. Man skal dog altid starte sin kontrakt med den aktive del.
Når du sæsonleaser, kan du have ned til 1 måneds aktiv periode og 11 passive måneder, og du kan have 11 aktive måneder og 1 passiv måned. Det er dig som leasingtager, der vælger. Alt efter hvor lang aktiv- og passiv-periode du ønsker, er der en totalomkostning, der fordeles mellem førstegangsydelsen og den månedlige leasingydelse. Man betaler ikke periodeafgift for de passive perioder.
Man kan lave leasing-aftaler op til 36 måneder både for privat og erhverv.
Hvis vi ikke har den bil på lager, du ønsker, kan vi finde den og hjemtage den til dig. Kontakt vores leasingafdeling.
Og ellers er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 3672 6580 eller mail: info@autom.dk