Hos Sjællands Automægler bygger vi vores værksted på stærkt sammenhold, vidensdeling og faglige kompetencer i særklasse. Sammen skaber vi en arbejdsplads, hvor vi kan løse stort set alle opgaver – og hvor vi samtidig har det godt med hinanden.
Vi er et mindre bilhus, hvor fokus ikke ligger på hierarki, sherif-stjerner og stive systemer. Vi går ikke i dyre, italienske silkeskjorter og jakkesæt, men har det bedst i bomuld, jeans og sneakers.
Vi ønsker at møde både vores kunder og kollegaer i øjenhøjde og gøre en dyd ud af, at vores kunder aldrig føler sig som et 'nummer' hos os. Hos os handler det om nærvær, kvalitet og en serviceoplevelse, der skiller sig positivt ud. ✨
Vi ønsker at markedsføre os som et stærkt og oplagt værkstedsvalg for bilejere, der søger faglig dygtighed kombineret med fair priser og en ordentlig behandling. Samtidig gør vi en dyd ud af at 'hygge' om vores kunder og give dem den bedst mulige oplevelse, som sikrer de kommer igen og igen.
Det er netop her, du kommer ind i billedet. 🌟
For med dine erfaringer og stærke kompetencer skal du være med til at styrke værkstedets udvikling og sikre, at vi fortsat kan leve op til vores slogan: Danmarks måske hyggeligste værksted. Her får du ikke blot et job – du får mulighed for at gøre en forskel og sætte dit præg på, hvordan vi arbejder.
Kan du se dig selv som en del af vores team?
Så er det dig, vi søger!
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Almindelig og avanceret fejlsøgning samt diagnosticering af både person- og varebiler.
- Reparation og servicering af både traditionelle biler og elbiler.
- Daglig brug af FTZ-systemet til håndtering af reservedele og opgaver.
- At sikre høj kundetilfredshed gennem fagligt stærkt arbejde og god dialog.
- Rådgive vores kunder i forhold til de reparationer, du udfører.
- Medvirke aktivt til vores fortsatte udvikling og optimering af værkstedet.
- Bidrage til at dygtiggøre og udvikle vores lærlinge, så de bliver fremtidens stærke mekanikere.
Vi tilbyder:
- Mulighed for at få teknikeruddannelsen som en overbygning til dine nuværende kompetencer, hvis du endnu ikke har den.
- Alt det værktøj og udstyr, du har brug for, så du kan levere dit bedste arbejde.
- En arbejdsplads, der sætter pris på din indsats og gør sit bedste for, at du føler dig værdsat hver dag.
- Mulighed for løbende efteruddannelse – særligt inden for elbiler og ny teknologi.
- Et team med stærkt sammenhold og fokus på samarbejde.
- En flad organisation med godt humør, højt til loftet og plads til at bringe dine idéer i spil.
- Sociale arrangementer flere gange om året, hvor vi fejrer vores succeser og har det sjovt sammen.
- Konkurrencedygtig løn, der matcher dine kvalifikationer.
Hvem er du?
Vi søger en, der:
- Har bred erfaring som automekaniker og gerne en teknikeruddannelse (men vi hjælper dig gerne med at tage den, hvis du ikke allerede har den).
- Gerne har kendskab til FTZ-systemet (en fordel, men ikke et krav).
- Har interesse og erfaring med elbiler og den nyeste teknologi.
- Er kvalitetsbevidst, serviceminded og god til at arbejde i teams.
Vi venter på den rette
Hos Sjællands Automægler går vi ikke på kompromis, når det gælder vores team. Vi tager os tid til at finde den rigtige person, der kan passe ind i vores kultur og bidrage til vores ambitioner.
Lyder det som dig?
Send en kortfattet ansøgning og dit CV til indehaver Flemming Thostrup, som du også er velkommen til at kontakte på tlf. 30 32 65 80, hvis du vil vide mere om jobbet eller om Sjællands Automægler generelt.
Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig at byde dig velkommen i vores team!
Om Sjællands Automægler
Vi er et friskt og dynamisk team med 13 dedikerede medarbejdere, der hver dag sætter en ære i at gøre Sjællands Automægler til Danmarks måske hyggeligste bilhus og arbejdsplads. Vores ambitioner er høje, og vi arbejder målrettet på at leve op til dem. Vi er stolte af at være Sjællands største automægler – en position vi målrettet og fokuseret agter at fastholde.
Siden 2005 har vi via vores mægler-/salgskoncept solgt flere tusinde biler og hjulpet danske bilejere til gode og stærke salgsoplevelser. Vores kunder har opnået større fortjenester ved salget af deres brugte bil gennem os, end de ellers ville have fået i branchen.
Vores store udvalg af brugte biler gør os i dag til en af Sjællands mest interessante brugtbilforretninger. Vi arbejder målrettet på altid at kunne finde og levere den bil, som vores kunder søger, tilpasset deres økonomi, ønsker og behov. Hvis vi ikke har bilen på lager, lægger vi opgaven ind i vores køberdatabase.
Læs mere om vores salgs-/mæglerkoncept og om Sjællands Automægler her.